|
Person-, stress-, effektivitets- & teamprofil
Personprofil - Personlig udvikling & lederudvikling
Jeg tilbyder værktøjer, som DiSC, Typetest (MBTI) og Enneagrammet til kortlægning og afklaring af din personlige profil. Dette kan kombineres med afklaring af værdier, overbevisninger og Metaprogrammer. Herigennem lærer du koncepter, der gør dig endnu bedre til at forstå både dig selv og andre - menneskelig indsigt og selvindsigt.
En personprofil er et håndgribeligt værktøj, du kan bruge til jobsøgning og karriereudvikling samt personlig udvikling, kommunikation og samarbejde. Er du leder, så er værktøjerne en direkte vej til at blive endnu bedre til at lede andre og teams. Det samme gælder i forhold til salg, forhandling, rekruttering og coaching. Derudover kan du få lavet en stress- eller effektivitetsprofil, for at blive endnu mere effektiv og samtidig håndtere din stress bedre.
Du kan vælge at starte med en DiSC-PersonProfil samt professionel feedback og coaching på 1½ time. Det vil give dig svar på de fleste af de spørgsmål du står med her og nu. Efterfølgende eller senere kan dette være et vigtigt element i en udviklingsproces sammen med en personlig coach. Dette kan åbne op for ny udviklingsområder, som du yderligere kan udforske ved hjælp af andre profiler og/eller dialog og støttemateriale.
En anden indgangsvinkel kan være blot at starte på et coaching forløb og så undervejs supplere med den eller de profiler der er relevant i situationen. Din coach vil hele tiden kunne støtte dig i valg af profil samt orientere dig om fordelene ved de enkelte profiler. Det kan også være at du allerede har en aktuel personprofil fra fx en rekruttering eller et kursus, som du har behov for coaching på, for at integrere din nye viden samt for at udvikle dig.
Teamprofil - Teambuilding & teamudvikling
En Innovation & teambuildingsprofil giver en individuel og fælles forståelse af præferencer, roller og handlemønstre samt processer i teams - der både skal udvikle og producere. Teambuildingsprofilen giver således også en bedre forståelse for balancering mellem udvikling- og drift processer samt kommunikation, samarbejde, ledelse og selvledelse.
-
Teambuildingsprofilen kan derfor anvendes til personlig og faglig udvikling af individuelle teammedarbejdere og teamledere. På det individuelle niveau vil den kunne indgå i et personligt coachingforløb eller i klasseundervisning.
-
Derudover, og evt. samtidigt, kan teambuildingsprofilen anvendes som koncept i teams, under teambuilding og teamudvikling samt håndtering af kriser i teams.
Innovation og teambuilding er kendte begreber, men vi har ofte forskellig opfattelse af deres betydning. At se dem i rette sammenhæng og forbinde dem, er netop at udnytte essensen af begreberne samt at optimere processerne, så der opstår high performance teams.
Konceptet Innovation og Teambuilding er ikke alene en kontant måde at anskue problemstillingerne på, men også en anvisning på hvorledes de kan løses. Mere end 20 års konkret praktisk erfaring og forskning omkring menneskers indstilling, adfærdsmønstre og processer i teamarbejdet ligger til grund for dette koncept.
Konceptet tager udgangspunkt i Allen N. Fahden og Srinivasan Namakkals forskning, teorier og modeller. Deres fokus er, at der både eksisterer en overordnet teamproces samtidig med en individuel proces hos de enkelte teammedlemmer, der på en og samme tid skal gribe ind i hinanden. Den overordnede teamproces omfatter, udover de bløde værdier, projektets faser. De individuelle processer omfatter, udover vores private psykologi, fire indfaldsvinkler. Henholdsvis to måder at tænke og handle på. Heraf udspringer fem roller, som det enkelte teammedlem kan indtage. I praksis kan de kombineres og nuanceres i elleve mønstre.
Den overordnede model er beskrevet i bogen Innovation on demand af Allen Fahden. Den kaldes også CARE. Hvor C står for creator, A for advancer, R for refiner og E for executor.
Se også - Team coaching og Projekt coaching.
[ Home | Coaching ]
|
Coaching...
Personprofil
Teamprofil
Life coaching Psykoterapi
Lean coaching
Business coaching
Salgs coaching
Karriere coaching
Stress coaching
Leder coaching
Executive coaching
Team coaching Projekt coaching
Profiler...
Personprofil
Jobprofil
Feedbackprofil
Teamprofil
Stressprofil
Effektivitetsprofil
Lederprofil
Salgsprofil |