|
DiSC-PersonProfil
Nedenfor kan du læse om DiSC-PersonProfil:
Hvad er motiverne og drivkræfterne bag vores adfærd?
Kan den måde vi anskuer verdenen på, påvirke vores adfærd?
Kan vores mentale position påvirke vores adfærd?
Kan man forudsige adfærd?
Artiklen besvarer ovenstående spørgsmål ud fra DiSC-modellen i forhold til normale menneskers adfærd. Du får således også et indblik i adfærdspsykologien.
Hvis du bliver interesseret i at få lavet en DiSC-PersonProfil vil den, tilbagemeldingen og evt. efterfølgende coaching, kunne hjælpe dig med at få svar på spørgsmål på:
Hvordan kan jeg forstå min egne adfærd, mig selv og de andre?
Hvor og hvordan kan jeg få succes med min adfærd?
Hvordan kan jeg tilpasse eller ændre min adfærd og få succes?
Hvordan bliver jeg bedre til at kommunikere, sælge, lede og samarbejde?
Hvilke jobs kan jeg med fordel vælge?
Teori og baggrund
Fra langt tilbage i tiden har der været interesse for at forstå mennesket og den menneskelige adfærd: Hvad vi gør og hvorfor. Forskellige samfund, lige fra de gamle grækere og romerne til de amerikanske indfødte havde forskellige måder til at begribe og beskrive, hvad de observerede hos dem selv og andre.
Nogle af de metoder, som blev udviklet i de ældre samfund til at beskrive den menneskelige adfærd, tales der stadig om den dag i dag. Ja, nogle fungerer endda som forståelsesgrundlag. F.eks. henvises der ofte til Hippocrates (400 f.K) og hans beskrivelse af de fire temperamenter eller til Galen (200 e.K), som tilsvarende beskrev fire legemsvæsker. I det 18. århundrede blev Galens arbejder oversat af den tyske filosof Kant og i 1903 foretog Wundt en videre bearbejdelse af Kant-Galen-Hippocrate’s fire kategorier af temperamenter.
Med Freud, Jung, Adler og andre kom de moderne psykologiske retninger. Freud beskrev id’et, ego’et og super ego’et; Jung talte om grundlæggende arketyper; Adler fremhævede, at tidligt udviklede motiver var baseret på sociale behov. Senere kom behavioristerne, som mente, at den menneskelige adfærd var direkte afledt af, om reaktionen var ubehagelig, behagelig eller neutral.
På trods af historien, teorierne og kampene mellem teoretikerne er der stadig stærk interesse for den menneskelige adfærd og behovet for simple, effektive måder til at forstå og kommunikere adfærd er større end nogen sinde før.
Marstons grundlæggende teori og model
Person Profil Systemet er et stærkt værktøj, som er let at forstå. Den er samtidig en enkel metode til at begribe den komplekse menneskelige adfærd. Det gælder både for psykologer og andre, der har interesse i at lære mere om sig selv og andre mennesker.
Person Profil Systemet er baseret på William Moulton Marstons model med to akser og fire dimensioner. Modellen inddeler adfærden i fire forskellige dimensioner: Dominans, indflydelse, Stabilitet og Competence (DiSC):
Marston udviklede nogle meget beskrivende kategorier, som gør en praktisk anvendelse mulig. Andre forskere har udvidet modellen og udviklet forskellige tillægsmodeller.
Person Profil Systemet er unikt, fordi det er et selv-administrerende, selv-scorende og selv-fortolkende værktøj, udviklet på grundlag af Marstons model. Denne gør-det-selv-fremgangsmåde har gjort DiSC direkte tilgængelig og anvendelig.
DiSC-modellen blev første gang beskrevet i Marstons bog “Emotions of Normal People” i 1928. Titlen antyder i sig selv Marstons fokus. I modsætning til andre på samme tid, såsom Freud og Jung, var Marston ikke interesseret i det patologiske eller de psykiske sygdomme. Han var interesseret i normale menneskers følelser og adfærd i samspillet med verden omkring dem.
På trods af, at bogen er skrevet med gammeldags akademisk sprogbrug i forhold til nutidens standarder, er modellen, som den beskriver, dynamisk, vital og lige så dybtgående som den var, da Marston skabte den.
Det er vigtigt at bemærke, at bogen omhandler Marstons model og ikke værktøjet. Marston frembragte et system til at forstå og beskrive menneskelig adfærd. Han udviklede aldrig et værktøj til at måle menneskelig adfærd.
Marstons model er baseret på to opfattelser:
1) At vi enten opfatter omgivelserne som venlige/gunstige (favorable) eller fjendtlige/ugunstige (unfavorable) og
2) at personen opfatter sig selv som mere eller mindre stærk/betydningsfuld (powerfull) end omgivelserne.
Det er værd at bruge noget tid på at undersøge modellen nærmere. De fleste synes nemlig, at det er betydeligt lettere at fortolke Person Profil Systemet og at de får et langt større udbytte, når de først helt har forstået denne model.
Marstons model i detaljer
Et vigtigt ord i Marstons model er ordet perception (opfattelse). Den måde, som vi opfatter (percepterer) og handler i forhold til situationer, begivenheder og omgivelserne, er langt vigtigere end situationerne, begivenhederne eller omgivelserne i sig selv. I det hele taget kan vi næppe snakke om en begivenhed i sig selv - begivenheden er dét , som vi opfatter.
Der er adskillige eksempler på denne pointe: Mange reagerer på hændelser i en bog eller film og griner eller græder som om det var virkeligt. Eller som dén, der er alene hjemme og er sikker på, at den lyd, der kommer fra en gren mod ruden, er en indbrudstyv. Eller som dén, der bliver panisk på grund af, at han eller hun har misforstået situationen og tror, at et projekt skal være afsluttet om to uger i stedet for om to måneder.
Hvordan vi hver især handler i forhold til situationer, mennesker og begivenheder afhænger af vores opfattelse. Marston vidste, og senere psykologisk undersøgelser har bekræftet, at basis for vores følelser og adfærd er vores tanker omkring verden og situationerne i vores liv.
Definition af omgivelser
Vi ved, at Marstons model er baseret på personens opfattelse af omgivelserne og af personen selv i forhold til omgivelserne. Men hvad mener Marston med omgivelser?
I dette tilfælde dækker ordet omgivelser alt udenfor personen. Det omfatter alt lige fra mennesker, hændelser og omstændigheder over til kravene i situationen, stedet og vejret. For Marston er omgivelserne alt undtagen personen selv.
Marston levede og arbejdede på et tidspunkt, hvor det meste af den psykologiske forskning gjorde oprør med opfattelsen af de mentale funktioner som fysisk bestemt. Marston ønskede at finde ud af, hvad der skete mentalt, følelsesmæssigt og fysisk i det menneskelige samspil med omgivelserne. Han målte forhold som svedniveau og hudreaktioner, han udspurgte personerne om deres reaktioner og adfærd og han interviewede trænede observatører.
Som arbejdet skred frem, begyndte Marston at se nogle mønstre, som tydede på, at alle havde én ud af fire måder at handle og reagere på i forhold til omgivelserne. De fire måder er det vi i dag kender som D,i,S, og C-adfærd. Der er selvfølgelig også andre faktorer, som kan have indflydelse på adfærden: Værdier, kultur, opdragelse, religiøs overbevisning m.m.
Personlighedens kerne udvikles ganske tidligt i barndommen på baggrund af den genetiske arv og de første erfaringer med livet. Det er hele personen, inklusive de genetiske træk og personlighedens kerne, som handler og reagerer i forhold til omgivelserne. Handlinger og reaktioner -adfærd - kan beskrives som Dominans, indflydelse, Stabilitet, Competence eller Andet.
Hvad DiSC derfor beskriver er, hvordan vi mennesker gør og handler i samspillet med omgivelserne. Og, da DiSC ikke måler den psykologiske dybde, harmonerer denne model meget godt med forskellige undersøgelser indenfor personlighedsteorien. Modellen giver et værdifuldt indblik i ens egen adfærd såvel som i andres.
Definition af gunstige/venlige - ugunstige/fjendtlige omgivelser
I Marstons model opfatter en person sine omgivelser enten som gunstige/venlige eller som ugunstige/fjendtlige. De, der opfatter omgivelserne som ugunstige/fjendtlige, ser udfordringerne, forhindringerne og de mulige faldgruber i de ting, som de foretager sig. De, der opfatter omgivelserne som gunstige/venlige, ser det sjove, varmen mellem mennesker og de mulige succés'er i de ting, som de foretager sig. Ingen af opfattelserne er hverken mere rigtig eller korrekt end den anden; de er blot forskellige.
Opfattelsen af omgivelserne er for det meste umiddelbar og automatisk. Forskellen mellem de to opfattelser kan være hårfin, men den er der, som de følgende eksempler viser:
• To mennesker går ind på en restaurant, hvor der står en kø af mennesker, som venter på bord. Den ene tænker “Dette sted må være meget populært”. Den anden tænker “Dette sted må virkelig være dårligt ledet, når de ikke kan håndtere kunderne”.
• En arbejdsgruppe har fået en opgave med at vurdere et træningsprogram for at se, om det er noget de kan og vil bruge. En person siger “Det ville være nyttigt at se nogle resultater for, hvor meget man lærer gennem dette program”. En anden siger “Vi skal være omhyggelige med at sikre os, at man lærer noget gennem dette program”.
• I sin forberedelse af et salgsmøde vil én person se frem til at høre, om kunden kan lide produktet, en anden vil se frem til at blive stillet overfor kundens direkte spørgsmål.
• Under et gruppemøde er nogle tilfredse med, at der er truffet en beslutning og at alle i gruppen er enige. Andre er bekymrede for, om det er den rigtige beslutning, der er truffet.
Dette er alle forskellige syn på den samme situation. Hver vinkel gør det samlede billede mere nuanceret og mangfoldigt, som tilfører situationen en rigdom, som ikke ville være der, hvis alle opfattede alt på samme måde.
Definition af Sig selv
Den anden del af Marstons model er teorien om, at vi hver især opfatter os selv som mere betydningsfuld/stærkere (powerfull) end omgivelserne eller som mindre betydningsfuld/stærk (powerfull) end omgivelserne. Det betyder, hvor meget indvirkning, kontrol eller effekt den enkelte person opfatter at have på situationer, mennesker eller hændelser i omgivelserne.
De mennesker, som ser sig selv som mere betydningsfulde/stærkere end omgivelserne, tror på, at de kan nå deres mål ved at bruge deres viljestyrke eller ved at overtale andre.
De, som ser sig selv som mindre betydningsfulde/stærke end omgivelserne, tror på, at de kan nå deres mål ved et vedholdende samarbejde med andre eller ved at holde fast i etablerede retningslinjer til at sikre kvaliteten.
Igen er der ingen af opfattelserne, som er mere rigtig eller korrekt end den anden; det er blot forskellige opfattelser.
Også her kan forskellen være hårfin, men den er der, som eksemplerne her viser:
• En, som venter i en overfyldt restaurant tænker, “Jeg kunne virkelige rette op på dette sted”. En anden tænker “Jeg må skrives op på ventelisten og spørge, hvor mange der står før mig”.
• I vurderingen af et nyt træningsprogram er én overbevist om, at han/hun kan overtale de andre til at gå med på det program, som han/hun bedst selv kan lide. En anden stoler på hele gruppens vurdering og ønsker at gå videre med det program, som de fleste mener er bedst.
• Ved et salgsmøde er én overbevist om, at han/hun kan klare alle de mulige forhindringer ved salget. En anden ved, at hans/hendes produkt imødekommer alle kundens krav til standarder og kvalitet.
• Under et gruppemøde, bidrager én med at være i stand til skabe entusiasme hos de andre, mens en anden bidrager med at understøtte og bakke gruppen op.
Den integrerede model
Kombinationen af opfattelsen af omgivelserne og sig selv i forhold til omgivelserne giver en model med fire dimensioner / faktorer, som hver er unik og forskellig fra de andre.
Diagrammet viser den integrerede model:
|
Dominans
Ugunstige/fjendtlige omgivelser
Mere betydningsfuld/stærkere indflydelse
Gunstige/venlige omgivelser
Mere betydningsfuld/stærkere |
indflydelse
Gunstige/venlige omgivelser
Mere betydningsfuld/stærkere |
Competence
Ugunstige/fjendtlige omgivelser
Mindre betydningsfuld/stærk Stabilitet
Gunstige/venlige omgivelser
Mindre betydningsfuld/stærk |
Stabilitet
Gunstige/venlige omgivelser
Mindre betydningsfuld/stærk |
Bemærkninger
Værdien af Person Profil Systemet er ikke så meget at vi lærer hvordan vi ser os selv og omgivelserne, men at vi lærer mere om, hvordan vi føler og gør i forskellige situationer. På baggrund af Marstons model ved vi, at en bestemt adfærd er baseret på den enkeltes perception.
Mennesker med meget D-dimension dominerer, fordi de ser udfordringer, der skal overkommes og ser dem selv som mere styrkefulde/stærkere end udfordringerne. De vil prøve at ændre, overvinde eller kontrollere ting.
Mennesker med meget i-dimension prøver at øve indflydelse på andre ud fra en følelse af at være betydningsfuld/stærk i gunstige/venlige omgivelser og ønsker at andre skal dele deres opfattelse. De prøver at øve indflydelse, fordi de er overbeviste om, at de kan.
Mennesker med meget S-dimension er utilbøjelige til at ønske at ændre tingene for meget, fordi de ønsker at bevare de gunstige/venlige omgivelser og fordi de ser sig selv som mindre betydningsfulde/stærke end omgivelserne. De er overbeviste om, at det hele er godt nok og bør forblive sådan.
Mennesker med meget C-dimension ser dem selv som værende mindre betydningsfuld/stærk i ugunstige/fjendtlige omgivelser. De prøver at analysere omhyggeligt og derefter arbejde på at nå høje standarder eller følge gældende regler for at nå deres mål.
DiSC-dynamikken
Vi ved at adfærd kan ændres, tilpasses og er situationsspecifik. Marstons model er i tråd med denne viden. Fordi modellen er baseret på perception (opfattelse), giver det god mening at tale om at adfærden ændrer sig, når opfattelsen ændres og omvendt. Det dynamiske samspil mellem opfattelsen af sig selv og omgivelserne forklarer, hvorfor den enkelte kan have forskellig adfærd fra den ene situation til den anden. Forskellene viser en fleksibilitet i adfærden, baseret på personens opfattelse.
De, som udfylder en Person Profil på forskellige tidspunkter bør bemærke, at Person Profilen vil kunne vise forskelle i opfattelsen. Brugt på denne måde, bliver Person Profil Systemet et stærkt værktøj til at skabe en forståelse af sig selv i forskellige situationer og vil afspejle omstillingen til varierende omstændigheder.
Selv om adfærd kan ændre fra en situation til den næste, er der mange fællestræk i adfærden henover en række af situationer. Som tidligere beskrevet har adfærden sin rod i grundlæggende personlighedstræk. Disse træk varierer kun lidt over tid og udgør basis for hvem personen er og hvad han/hun gør. Derfor kan vi forvente, at vi omstiller os og er fleksible for at imødekomme kravene i situationen, men vi kan ikke forvente, at vi bliver fuldstændig anderledes. Person Profil Systemet afspejler både konsistensen og omstillingen i adfærden hos dem, som udfylder profilen.
Uddybning af D-, i-, S- og C-adfærden
D - DOMINANS
Den "Dominerende" person elsker udfordringer. Nogen anser dem for at være hensynsløse og de er meget konkurrenceivrige. De har respekt for dem, der vinder, selv når de er oppe imod meget dårlige odds og de yder den bedste indsats, når de har autoritet og ansvar. De sætter deres mål højt og ønsker, at deres autoritet bliver accepteret og taget alvorligt. Hvis der ikke er nogen udfordringer foran dem, er de tilbøjelige til at "lave rav i den". Den "Dominerende" person arbejder ofte meget længe og stædigt. Faktisk får udfordringer det bedste frem i disse personer.
I sin omgang med andre mennersker er "D'et" normalt umiddelbar, direkte og ligefrem. De siger, hvad de mener og mener, hvad de siger. De kan være studse, endog sarkastiske, men bærer dog ikke nag. De farer meget nemt op og kommer nemt op at diskutere med kolleger. De tager det for givet, at andre ser op til dem, de kan godt lide at tage tëten og være i rampelyset. Hvis de ikke er alles "midtpunkt", kan de godt blive fornærmede. De kommer let til at såre andre uden at vide det og kan specielt godt lide at få ros, idet de på bunden er egoistiske. Den "Dominerende" person er normalt en individualist, som går sine egne veje og som har nok i sig selv. De kan være tyranniske og tilsidesætte andre for at nå egne mål. De ser ofte stort på regler og love og kan være overdrevent kritiske og dømmesyge, når ting eller personer ikke lever op til deres forventninger. Når de har sagt, hvad de vil, glemmer de ofte, hvad de har sagt. De vil normalt gå ind i organisationer med henblik på at nå et bestemt mål snarere end for at deltage i sociale aktiviteter.
"D'et" er interesseret i det usædvanlige og farefulde. De er nysgerrige og har normalt mange forskellige interesser og parat til at prøve hvad som helst. De er initiativrige. På grund af deres mange interesser foretrækker de omgivelser, der hele tiden ændrer sig, men taber nemt interessen for en opgave, når den ikke længere har nogen udfordringer og ser så gerne, at andre gør arbejdet færdigt. Den "Dominerende" person har tendens til at involvere sig i alt for meget på en gang bare for at tage aktivt del i så mange forskellige ting som muligt. Deres iboende rastløshed bevirker, at de hele tiden søger nye horisonter. De har tendens til at blive utilfredse og utålmodige ved detaljeret arbejde, selv om de kan gøre det, hvis det er nødvendigt for at nå et bestemt mål, dog forudsat at disse detaljer ikke skal gentages alt for mange gange eller er for ensformige. De er generelt opfindsomme mennesker og gode til at tilpasse sig mange forskellige situationer.
Det sker ofte, at den "Dominerende" person skifter job hyppigt på grund af utålmodighed eller manglende evne til at indordne sig. De har tendens til at se stort på andres rettigheder, når det gælder om at få arbejdet gjort eller at komme frem i livet. De skal have mål og anerkendelse for deres indsats.
i - INDFLYDELSE
Personer med "Indflydelses"-stilen er udadvendte, overtalende, selvskabelige og normalt optimistiske. De ser som regel noget godt i enhver situation. De er hovedsagelige interesserede i mennesker, deres problemer og deres aktiviteter. De er villige til at hjælpe andre med deres opgaver og til at modtage hjælp til egne opgaver. "i'et" har tendens til at tabe det forretningsmæssige mål af syne på denne måde, men mennesker synes at være meget imødekommende over for ham/hende. De går ind i en organisation på grund af de sociale aktiviteter, det medfører.
"Indflydelses"-personen har let ved at møde andre mennesker. De bliver familiære og på fornavn med andre ved første møde med en menneskelig varme, som er kendetegnende for et livslangt venskab. De påstår at kende en utrolig masse mennesker og slår gerne om sig med navne.
"i-et" har tendens til at være overfladisk og kan skifte side i en diskussion uden, at der er tegn på, at han/hun er sin inkonsekvente holdning bevidst. De drager ofte forhastede konklusioner og handler på et følelsesmæssigt grundlag. "Indflydelses"-personen tager generelt beslutninger ud fra en overfladisk analyse af fakta og deres tillid til og accept af andre mennesker får dem til at fejlbedømme andres evner. De føler, at de kan overtale og motivere mennesker til at gøre og være som de selv ønsker det.
Denne person arbejder normalt godt i omgivelser, hvor det er vigtigt, at man har stor indfølingsevne. Public relations og promotion er områder, hvor de naturligt føler sig hjemme. Da de ikke er meget for at ødelægge "den gode stemning", kan de have svært ved at stille krav eller give objektiv feedback.
S - STABILITET
Den "stabile" person er normalt venlig, rolig og afslappet. De er tilbageholdne og beherskede. Da de meget sjældent farer op, kan de ofte gemme på ting, de er utilfredse med og bære nag mod andre. De kan godt lide at have et tæt forhold til en relativt begrænset gruppe af medarbejdere eller kolleger. "S-et" virker tilfreds og afslappet på andre. Tålmodighed og sindighed er det, som karakteriserer deres normale adfærd. De er gode naboer og vil altid gerne hjælpe dem, som de anser for at være deres venner. Den "Stabile" person bestræber sig på at bevare status quo, idet de er modstandere mod forandring, især når den er uventet eller pludselig. Når de først har fået indarbejdet et bestemt arbejdsmønster, kan de blive ved med at følge det, med det der ligner grænseløs tålmodighed.
De er normalt meget "besidderglade" og knytter sig meget tæt til deres arbejdsgruppe, deres klub og især deres familie. De er meget bundet til deres familie og har det ikke godt med at være adskilt fra dem i længere tid ad gangen.
Denne person fungerer godt som medlem af en gruppe og har meget let ved at koordinere sin indsats med andre. De udvikler hurtigt gode arbejdsvaner og er gode til rutinearbejde (dette betyder dog ikke nødvendigvis på et lavt niveau).
C - COMPETENCE
Den "Competente" person er normalt fredelig og tilpasser sig til situationen for at undgå fjendtlighed. De er ydmyge, stilfærdige og bestræber sig i meget høj grad på at gøre deres arbejde bedst muligt. Ved at udøve en stor grad af selvkritik forsøger de at undgå kritik fra omgivelserne.
De er forsigtige og kan være lang tid om at tage væsentlige beslutninger, fordi de først skal undersøge al tilgængelig information. Dette kan være en kilde til irritation hos deres kolleger, som måske handler hurtigere.
Fordi de har svært ved at tage beslutninger, venter de ofte for at se "hvilken vej vinden blæser" før de handler. De har en god sans for "timing" og har en fin dømmekraft, når det drejer sig om at vælge den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt.
Den "Competente" person er i stand til at forme sig selv efter det billede, som de ser forventes af dem. De vil gå ekstremt langt for at undgå en konflikt og træder meget sjældent nogen over tæerne.
De bestræber sig på at leve et velordnet liv og er tilbøjelige til at følge den normale fremgangsmåde, det være sig normer eller retningslinjer, både på det personlige og det forretningsmæssige område. De kan godt lide at gå frem efter en forudbestemt plan, er præcise og opmærksomme på detaljer. På den måde prøver de at forberede sig på mulige konsekvenser og at undgå at stå i en uventet situation.
Har du spørgsmål eller ønsker du en personprofil, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 6166 1900 eller e-mail til ktl@erhvervscoach.com.
|
